Om LCAbyg

Om selskabet

LCAbyg ApS: spinout fra Aalborg Universitet

LCAbyg blev lanceret i 2015 af BUILD (Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet) som et digitalt referenceværktøj til klimaberegninger i byggeriet. I mere end ti år har det været branchens fælles regnemaskine: i undervisningen, hos rådgiverne og som grundlag for klimakravene i bygningsreglementet.

Den 20. august 2026 blev LCAbyg ApS stiftet, og fra 1. september 2026 er LCAbyg spundet ud af universitetet i den nye virksomhed. Beslutningen er truffet sammen med AAU: et universitet er en forsknings- og undervisningsinstitution, ikke en driftsorganisation for software. Og et værktøj, som tusindvis af byggerier dokumenteres med, kræver drift, support og løbende opdateringer på et professionelt niveau.Læs AAU's nyhed om udskillelsen →

LCAbyg ApS er en selvstændig virksomhed med licensaftale med BUILD. Virksomheden står for drift, support og videreudvikling af værktøjet, og brugerne får adgang via abonnement. Licensaftalen med Aalborg Universitet betyder, at en del af overskuddet fra virksomheden føres tilbage til forskningen og er med til at skabe bedre rammer for forskning i LCA.

Stiftet af dem, der har bygget LCAbyg

Selskabet er stiftet af de folk, der har udviklet og drevet LCAbyg på BUILD. Sammen med udviklerne bag den nye webversion udgør de et team, der kender både metoden, dataene og koden indefra.

• +Læs mereHarpa BirgisdottirDirektør og ansvarlig for LCAbyg✕Luk
  

  Harpa Birgisdottir

  Direktør og ansvarlig for LCAbyg

  Harpa har stået i spidsen for LCAbyg fra begyndelsen, først som bevillingshaver og forskningsleder på BUILD, Aalborg Universitet, og nu som direktør for LCAbyg ApS. Hun er professor og sektionsleder på BUILD, hvor hendes forskning i mere end 15 år har handlet om livscyklusvurdering af bygninger, bygningers klimapåvirkning og indlejret CO₂e. Hun har været med til at lægge det faglige grundlag for, at LCA i dag er en fast del af bygningsreglementet, og har rådgivet myndighederne om metode og klimakrav gennem hele forløbet. Hun sidder i det internationale samarbejde IEA EBC Annex 89 om net-zero livscyklus-CO₂e i bygninger og har publiceret bredt om emnet. I LCAbyg ApS har hun det overordnede ansvar for LCAbyg og for retningen på det faglige arbejde.

• +Læs mereEmilie Brisson StapelLCA LeadData og EPD'er✕Luk
  

  Emilie Brisson Stapel

  LCA Lead · Data og EPD'er

  Emilie har arbejdet med LCAbyg siden 2020, først på BUILD og nu i LCAbyg ApS. Hun har fokus på EPD'erne og de generiske data bag beregningerne, på byggematerialers miljøpåvirkning samt på scenarier for bygge- og nedrivningsaffald. Hun har analyseret EPD-data, og hvordan de bruges i praksis, blandt andet til at prioritere byggematerialer med lav klimapåvirkning. Hun repræsenterer LCAbyg i InData, som står bag ILCD+EPD-formatet (det digitale standardformat for EPD'er), og i netværket ECO Platform. Hun har publiceret om, hvordan EPD'er stemmer overens med klimakravene til bygningers samlede CO₂e-udledning. Med afsæt i sin indsigt i formatets anvendelse har hun desuden bidraget til udviklingen af version 1.3, den nyeste opdatering af ILCD+EPD-formatet. I LCAbyg ApS har hun det faglige ansvar for data og EPD'er.

• +Læs mereChristoffer Ole OlsenLCA LeadMetode og platform✕Luk
  

  Christoffer Ole Olsen

  LCA Lead · Metode og platform

  Christoffer har arbejdet med LCAbyg siden 2022, først på BUILD og nu i LCAbyg ApS. Han var med til at opbygge de danske generiske data, som beregningerne bygger på, og han har stået bag flere af de analyser, der ligger til grund for klimakravene i bygningsreglementet. Her har han blandt andet arbejdet med det analytiske grundlag for klimakravene til både 2025 og de kommende krav i 2027. Han har lavet analyser af forskellige bygningstypologier, for eksempel sommerhuse og landbrugsbyggeri. Derudover har han dokumenteret beregningsmetoden, så den kan bruges i myndighedssammenhæng, og bidraget til det nordiske arbejde med at harmonisere LCA på tværs af landene. I LCAbyg ApS har han det faglige ansvar for metoden og platformen.

• Michael Hartoft-NielsenUdvikler
• Morten Munch-AndersenUdvikler

Forankret i forskningen

Forankringen i forskningen består. AAU fastholder sin rolle som forskningsmiljøet bag metoder og videnudvikling, så den nyeste viden går direkte ind i værktøjet. Og det går også den anden vej: brugere af LCAbyg kan vælge at dele deres data med forskningen, så BUILD kan bruge dem i analyser af klimakravene i lovgivningen.

Ambitionen er uændret: LCAbyg skal være det transparente referenceværktøj, der giver sammenlignelighed, dokumentation og en fælles forståelse af bygningers klimaaftryk. Nu ligger ansvaret hos en organisation, der lever af, at værktøjet virker.

LCAbyg udvikles og drives af LCAbyg ApS. Henvendelser om værktøjet, licenser og fakturering sendes til e-mailadressen nedenfor.

Historik

Udviklet på universitetet 2015–2026

LCAbyg blev oprindeligt udviklet af SBi, Statens Byggeforskningsinstitut (nu BUILD, Aalborg Universitet), med økonomisk støtte fra en række aktører i Danmark.

Udviklingen tog i sin tid afsæt i et Excel-værktøj, som BUILD udviklede til Green Building Council Denmarks DGNB-certificering af byggeri i Danmark. Den første version af LCAbyg blev lanceret i 2015 for Energistyrelsen, som led i en byggepolitisk strategi fra 2014, i bredt samarbejde med en lang række aktører i den danske byggebranche.

Siden da er der løbende sket både små og store ændringer i LCAbyg, og brugerflade og beregningskerne er nu i version 6. Siden starten har flere end 25.000 brugere registreret sig. Siden klimakravet kom i 2023, er der kommet omkring 4.500 nye til om året, cirka halvdelen studerende og halvdelen professionelle fra rådgivere, arkitekter og entreprenører.

Udviklingen på universitetet blev finansieret af en række aktører: senest Villum Fonden og Realdania frem til udgangen af 2025. Derefter skulle værktøjet stå på egne ben, og det er baggrunden for LCAbyg ApS.

Tidligere versioner af LCAbyg er finansieret af

• Villum Fonden og Realdania
• BUILD, AAU (tidl. Statens Byggeforskningsinstitut)
• Energistyrelsen, Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen
• Elforsk
• Green Building Council DK (Rådet for Bæredygtigt Byggeri)
• Grundejernes Investeringsfond