Gratis for studerende og undervisere
Studielicens
LCAbyg er gratis, når du studerer eller underviser. Du får alt i Pro, så du kan lave rigtige LCA-beregninger som en del af studiet eller undervisningen.
Studerende
- Opret en konto på app.lcabyg.dk/register med din studiemail.
- Vælg den gratis studielicens.
- Log ind på app.lcabyg.dk, og gå i gang. Du får adgang med det samme; licensen valideres senere.
Undervisere
- Opret dig på samme måde som studerende.
- Brug LCAbyg i din undervisning.
- Har du et helt hold? Se For undervisere.
Opret dig med din studiemail
Brug den mailadresse, du har fået af din uddannelsesinstitution. Den bruger vi til at validere, at du er studerende. Har du oprettet dig med en anden mail, kan vi ikke bekræfte det.
Har du oprettet dig med en anden mail?
- Hent dine projekter ned fra den konto, du har oprettet.
- Opret en ny konto på app.lcabyg.dk/register med din studiemail.
- Upload dine projekter til den nye konto.
Hvad får du
- Alt i Pro: fuld beregningsmotor A–D, miljødata, analyser, versioner, deling og egne biblioteker
- Op til 3 projekter ad gangen
- Samme brugerflade som de betalte licenser
- Kun til én person: du kan ikke være i en gruppe med andre, og du kan ikke tilføje flere til din konto
Studielicensen må ikke bruges til kommercielt eller erhvervsmæssigt arbejde. Den er personlig og udelukkende til uddannelsesbrug.
For undervisere
De studerende opretter sig selv. Hver studerende laver en gratis studielicens på app.lcabyg.dk/register med sin studiemail. Ingen ansøgning, ingen ventetid – nemmest, når holdet bare skal i gang.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, når jeg er færdig med at studere?
Du kan opgradere til en betalt licens (Basis eller Pro) og fortsætte med dine projekter. Ellers anbefaler vi, at du henter dine projekter ned, inden studielicensen udløber.
Må jeg bruge studielicensen til en betalt opgave?
Nej. Studielicensen er personlig og kun til studie og undervisning. Så snart en beregning indgår i en betalt opgave, et konsulentprojekt eller andet arbejde uden for studiet, skal der bruges en betalt licens (Basis eller Pro).
Kan vi være flere studerende i en gruppe?
Nej. Studielicensen er til én person, og du kan ikke være i en gruppe eller organisation sammen med andre. Hver studerende opretter sin egen konto med sin studiemail. Skal flere bruge LCAbyg sammen, kan I købe en betalt licens (Basis eller Pro).
Skal jeg dokumentere, at jeg er studerende eller underviser?
Lige nu opretter du licensen selv og får adgang med det samme. På sigt skal du validere din studielicens for at beholde adgangen. Det forudsætter, at du har oprettet dig med din studiemail.