Klima og miljø ved anvendelse af træ i byggeriet

Generelt om projektet

Formålet med projektet er at undersøge og dokumentere miljømæssige og ressourcemæssige påvirkninger knyttet til brug af træ i byggeriet. Projektet løber til udgangen af 2023 og retter sig mod branchen og brug af træ i praksis. Ved at anvende erfaringer og data fra konkrete cases samt at udvikle generiske modeller for træbyggerier bliver det muligt at undersøge klima- og miljøpåvirkningen for byggerier, der primært anvender træ i de bærende konstruktioner.
 
Arbejdet med konkrete bygningscases og generiske modeller giver mulighed for at se hvordan konstruktionsprincipper, bygningsgeometrier og materialevalg etc. har betydning for træbyggeriers klima- og miljøpåvirkning.

Projektet er finansieret af Villumfonden med en ekstra bevilling fra Realdania til at afdække konkrete erfaringer fra de enkelte cases.

 

Kontakt forskningsgruppen

Download publikationer

Erfaringer fra 20 træbyggerier

Abstrakt

Eksisterende træbyggerier 2021

Bæredygtighed og fokus på at reducere det globale klimaaftryk er et centralt emne i dagens samfund. Der er i stigende grad fokus på at reducere klimapåvirkningen fra materialer anvendt i byggeriet som et supplement til at nedbringe driftsenergien fra bygningerne. I den sammenhæng fokuseres der i høj grad på træ og andre biobaserede byggematerialers potentiale for at reducere klimapåvirkninger fra bygninger. Dette skyldes træets evne til at lagre kulstof under vækst indtil nedbrydning ved endt levetid. Rapporten Klimapåvirkning fra træbygninger – LCA på 20 eksisterende træbyggerier bekræfter, at det kan være en fordel for klimaet at bygge i træ, men at der skal tages højde for bygningens helhed.

Udgivelsesdato
2021-17-10

Forfattere
Alexandra Wittchen
Torben Valdbjørn Rasmussen

Klimapåvirkning fra 20 træbyggerier

Abstrakt

Bæredygtighed og fokus på at reducere det globale klimaaftryk er et centralt emne i dagenssamfund. Der er i stigende grad fokus på at reducere klimapåvirkningen fra materialer anvendt i byggeriet som et supplement til at nedbringe driftsenergien fra bygningerne. I den sammenhæng fokuseres der i høj grad på træ og andre biobaserede byggematerialers potentiale for at reducere klimapåvirkninger fra bygninger. Det skyldes træets evne til at lagre kulstof under vækst indtil nedbrydning ved endt levetid.

Udgivelsesdato
2021-11

Forfattere
Alexandra Wittchen
Camilla Marlene Ernst Andersen
Harpa Birgisdottir
Freja Nygaard Rasmussen
Liv Kristensen Stranddorf

Indbyggede drivhusgasemissioner fra træbygninger

Abstrakt

Udfordringer ved biogen kulstofregnskab i nuværende LCA-metoder

Bygninger spiller en afgørende rolle for at nå de mål, som det mellemstatslige panel om klimaændringer har fastsat for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Øget brug af træ i byggeriet er en foreslået kommende strategi for at reducere bygningers indeholdte drivhusgasemissioner. Denne undersøgelse undersøger eksisterende livscyklusvurderinger af træbygninger. Målet er at undersøge indberettede resultater af drivhusgasemissioner, såvel som metodiske tilgange anvendt i eksisterende litteratur. Undersøgelsen anvender protokollen for Systematiske Litteratur Reviews og finder 79 relevante artikler. Fra den endelige prøve analyserer undersøgelsen 226 forskellige scenarier i dybden med hensyn til indbyggede emissioner, livscyklusvurderingsmetode, livscyklusopgørelsesmodellering og biogen kulstoftilgang. Analysen viser, at de gennemsnitlige værdier af indberettede drivhusgasemissioner fra træbygninger er en tredjedel til halvdelen af de indberettede emissioner fra bygninger generelt. Derudover finder vi ud af analysen af den endelige prøve, at størstedelen af livscyklusvurderinger af træbygninger anvender lignende metoder og ofte udelader biogent kulstof fra vurderingen eller simpelthen ikke deklarerer det. Dette indebærer, at fokus på variabilitet i de forskellige metoder, der anvendes i træbygningers livscyklusvurderinger, skal øges for at fastslå sammenhængen mellem metodiske valg og indbyggede emissioner fra træbygninger. Ydermere er gennemsigtighed og overensstemmelse i biogene kulstofregnskaber i livscyklusvurderinger afgørende for at forbedre sammenligneligheden mellem livscyklusvurderingsundersøgelser og for at undgå forvrængning i indbyggede drivhusgasemissions resultater.

Udgivelsesdato
2021-31

Forfattere
Camilla Ernst Andersen
Freja Nygaard Rasmussen
Guillaume Habert
Harpa Birgisdottir

Miljøvaredeklarationer af bærende træ

Abstrakt

Miljøvaredeklarationer af bærende træ: En gennemgang af påvirkninger og potentielle faldgrupper når anvendt i praksis

Brugen af træ og træprodukter til opførelse af bygninger peges gentagne gange på som et middel til at mindske det miljømæssige fodaftryk. Med flere lande, der forbereder regulering for livscyklusvurdering af bygninger, vil praktikere fra industrien formentlig se på puljen af data om træprodukter, der findes i miljøvaredeklarationer (EPD'er). EPD'erne kan dog variere meget med hensyn til rapportering og resultater. Denne undersøgelse giver en omfattende gennemgang af 81 tredjepartsverificerede EN 15804 EPD'er af krydslamineret træ (CLT), limtræ, lamineret finertræ (LVL) og træ. De 81 EPD'er repræsenterer 86 forskellige produkter og 152 forskellige produktscenarier. EPD'erne repræsenterer hovedsageligt europæisk produktion, men også Nordamerika og Australien/New Zealand produktioner er repræsenteret. Rapporteret globalt opvarmningspotentiale (GWP) fra EPD'erne varierer inden for hver af de undersøgte produktkategorier på grund af produkternes tæthed og de anvendte endt levetids scenarier. Medianresultater pr. kg produkt, eksklusive den biogene CO2, er fundet til 0,26, 0,24 og 0,17 kg CO2e for henholdsvis CLT, limtræ og træ. Resultaterne viste endvidere, at sammenhængen mellem GWP og andre påvirkningskategorier er begrænset. Analyse af den iboende datausikkerhed viste at tilføje op til ±41 % til rapporterede påvirkninger, når de blev vurderet med en usikkerhedsmetode fra litteraturen. I nogle af de gennemsnitlige EPD'er rapporteres der dog endnu større usikkerheder på op til 90 % for GWP. Livscyklusvurderinger kan bruge medianværdierne fra denne undersøgelse som generiske data i deres vurderinger af bygninger. For at gøre EPD'erne nemmere at bruge for praktikere anbefales en mere detaljeret koordinering mellem EPD-standarder og deres produktkategoriregler samt digitalisering af EPD-data.

Udgivelsesdato
2021 - 18 - 10

Forfattere
Freja Nygaard Rasmussen
Camilla Ernst Andersen
Alexandra Wittchen
Rasmus Nøddegaard Hansen
Harpa Birgisdottir

Tilmeld dig nyhedsbrevet